Dig og din hest

I en tid hvor der, ikke mindst i dressurverdenen, i den grad bliver peget fingre af hinanden, er det nemt at lade sig rive med i forfærdelse, forargelse, vrede og bitterhed. Hvilke synspunkter er jeg enig i? Hvem holder jeg med? Hvis jeg tillader mig, eller skulle jeg sige tillader mit sind, at vælge, hvem jeg holder med, bliver det en følelse af os mod dem. Altså den gruppe af mennesker, der mener noget i stedet for den gruppe af mennesker, der mener noget andet. Det kan, om ikke andet kortvarigt, godt give mig en følelse af at høre til. Jeg bliver en del af en flok, og det ligger så urinstinkt i os, at det er godt at høre til i en flok. Men når min følelse af fællesskab med denne selvvalgte flok, så samtidig også giver mig en masse negative følelser, så må jeg stille spørgsmål ved, om al den forfærdelse, forargelse, vrede og bitterhed kan bruges til noget konstruktivt. Altså kan jeg gøre noget ved det? Kan jeg handle på en måde, der gør virkeligheden til et bedre sted at være. Hvis jeg kan, så gør jeg det. Og det gør jeg først og fremmest ved at være den bedste for mine egne heste og ved fortsat at dele og formidle mit perspektiv på dressur som gymnastik uanset hesterace eller rytterens eller hesteejerens ambitionsniveau, og på den måde gøre en positiv forskel for mennesker og heste. 

Med de sociale medier er det blot blevet endnu mere omfattende, ja for mig nærmest uoverskueligt med alle de flokke, jeg skal forholde mig til, Det kan virke ganske uforpligtende lige at slynge ud, hvad man mener om dit og dat, og det kan nemt blive pege fingre for pege fingres skyld. Meninger og holdninger, som ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden, men som blot er tanker, som det enkelte menneske og sågar hele flokke af mennesker tror på. Hvad mennesker tænker, kan jeg ikke gøre noget ved, andet end at minde mig selv om, at det altså blot er tanker, og at jeg kan sammenholde det med virkeligheden - altså det, der skete i virkeligheden, hvis jeg altså kender virkeligheden. Og dermed får jeg et valg: Jeg skal ikke forholde mig til alle de flokke. Jeg kan, hvis det giver mening for mig. Den vigtigste flok for mig er hestene, og det absolut primære mål i livet for mig er at have det godt. Og der hvor jeg har det bedst - er i samværet med min hest.