Det rigtige match mellem hest og menneske

For mange år siden kørte jeg en mild efterårsdag til en ridebane for at undervise, sådan som jeg så ofte før har gjort. Min elev dette sted var en sød meget lærevillig ung rytter på hendes dejlige, men noget uskolede, varmblodshoppe. Det var der nu en god forklaring på, for de fik ikke redet eller trænet hesten så ofte. Men nu skulle det være, og pigens mor havde forventningsfuldt kontaktet mig. Så nu stod jeg her. Pigen var heldigvis ligesom moderen også meget modtagelig for min undervisning, og hoppen reagerede lige efter bogen. Alt var i fineste orden, og jeg kom på stedet flere gange efterfølgende indtil vinteren satte ind og ridningen og træningen igen blev nedprioritere. Men denne dag blev lidt speciel og gav mig endnu en lærdom med, som jeg ikke ville have været foruden.

Mens pigen red undervisning, kom 3 ryttere ud af stalden med hver deres hest. De ville nyde en tur i naturen i det dejlige vejr. Rytterne sad ubemærket op og begav sig fra stalden og ned ad grusvejen forbi den ridebane, som vi benyttede til undervisningen. De fortsatte ca. 40 meter frem til den lille asfaltvej. Rytterne kiggede sig godt for og red til venstre. De nåede vel 10 meter frem af asfaltvejen, så vendte alle 3 heste om og panikken bredte sig blandt rytterne. Hestene havde tydeligvis en klar mening om rytternes planlagte skovtur. Den havde de bestemt ikke lyst til at deltage på. Alt imens jeg underviste pigen og varmblodshoppen, kæmpede de 3 ryttere med deres heste for at overbevise dem om, at en skovtur var lykken. Til sidst steg en af rytterne af hesten. Hun havde tilsyneladende et bedre lederskab fra jorden og trak surmulende af sted med hesten, mens de to andre rytterne nu kunne følge med og komme videre på turen. Men skoven nåede de aldrig. De vendte alle hjem i god behold, men blot 20 minutter efter de var redet hjemmefra. Ingen af rytterne havde det fornødne lederskab og samhørighed med deres heste og rytteren, der trak hendes hest, gad ikke at gå hele vejen.   

På vej hjem kom jeg til at tænke på denne episode igen, og jeg tog mig selv i at tænke: "Det gad jeg simpelthen ikke". Årh, jeg skulle vidst nødig snakke, tænkte jeg lidt pinligt ved mig selv. Det havde jeg da netop "gidet" i mange mange år. Min varmblodsvallak Wincent, som jeg havde i 19 år, havde jeg jo prøvet det samme med masser af gange. Hvor ham og jeg ikke havde samme opfattelse af, hvad der var sjov motion og gode oplevelser. Han kunne endda være ked af at gå på dressurbanen og især fremmede dressurbaner, hvilket var meget uheldigt for mig, fordi jeg elskede at træne dressur med hesten på bane og i naturen og jeg havde et stort ønske og mål om at starte masser af dressurstævner.

Hvorfor er det, at vi hver især har hest? Hvad er formålet? Hvad er det for behov, som vi ønsker at få dækket ved at have hest. Og er det det samme behov i dag som for 2, 5 eller 10 år siden?

Det rigtige match mellem hest og menneske er så afgørende vigtigt for at få det absolut optimale ud af sit samvær med sin hest. Nogle heste bliver bare aldrig rigtig glade for at gå til dressur, mens andre har det bedst med det lukkede areal af en ridebane, hvor verden udenfor ikke bliver for stor en mundfuld. Nogle heste elsker den styrketræning og koncentration, der kræves ved dressur arbejdet, mens andre elsker fart og udholdenhed og masser af indtryk ude i den store verden. Sådan er hestene, ligesom os mennesker, så vidt forskellige. Selvom vi kan træne hesten og opbygge en gensidig tillid og en unik samhørighed med hesten, kan vi ikke altid nå i mål med en hest, der ikke har de samme ønsker til livet, om jeg så må sige, som vi har.

Jeg har set det så utrolig mange gange: Konkurrence ryttere, der går på kompromis med deres drømme og mål, fordi de følelsesmæssigt ikke vil eller kan give slip på den hest de har til fordel for en hest, der virkelig matcher deres behov. Skovturs ryttere, der helt holder op med at ride, fordi den hest de har slet ikke bryder sig om at komme længere væk hjemmefra end til asfaltvejen. Eller rytteren på sin skønne islandske hest, som hun købte for 10 år siden, og som hun forguder for sin fantastisk nemme tølt, men ofte savner en god rentaktet galop på. Hestemennesket, der nyder samværet med hestene og de daglige rutiner hjemme på gården, men som har heste, der ikke mentalt eller fysisk trives optimalt ved denne levevis. 

Hestens sind, vilje, eksteriør og bevægelser er vigtige faktorer for at kunne afgøre om hesten kan opfylde dine behov. Vi bruger oceaner af ressourcer på at have vores heste. Vi har de mest fantastiske oplevelser med disse skønne skabninger og indimellem også en masse bekymringer. Vi knytter os til vores heste og de betyder alverden for os. Vi ønsker, at vores heste er glade, trygge, sunde og raske. Derfor må vi være fuldstændig bevidste om vores egne mål og ønsker og vælge det rigtige match.