Med dommerkasketten på

I sidste uge tilbragte jeg nogle herlige timer på en behagelig stol i høj solskinsvejr. Kasketten var på plads på mit hoved, og solbrillerne var pudset. Stolen stod lige udenfor hegnet ved bogstavet C på dressurbanen på Jonstrupgården i Osted. Lisbet Seierskilde havde spurgt mig, om jeg ville komme - og med min baggrund som dressurdommer - give en mundtlig vurdering af de mange herlige sommertræningslejr piger, som var på ophold ved Lisbet. Det var ren nostalgi for netop på Jonstrupgården, har jeg i en årrække boet og arbejdet for Susanne og Gert, da Lisbet var en lille pige. Så snakken gik, og alle de skønne minder væltede frem.
Det var en dejlig dag, og jeg så ryttere, ponyer og heste i alle afskygninger og på alle niveauer. På vej hjem tænkte jeg på, hvor unikke vores forhold med vores heste er, og hvilke fantastiske udviklingsmuligheder samværet med disse skønne skabninger giver os mennesker og ryttere.

På billedet ses undertegnede og min daværende hest Anton fra mine ungdomsår på Jonstrupgården.