Gædingafimi

Rød roset efter stævnedebut Gædingafimi

Endelig blev det tid for mig at debutere med min skønne islandske hest Vincent fra Stettekær. Vi red en Gædingafimi Middelsvær. Det er en dressur disciplin, hvor der skulle være mindst 6 øvelser heraf 2 obligatoriske og mindst 3 gangarter. Og ellers skulle jeg selv sammensætte programmet og vælge musik til. Det gælder så om at få sammensat et program, der viser hesten fra sin bedste side og vælge øvelser, der gør hesten bedre og bedre igennem programmet. En yderst spændende måde at ride et program, hvor der altså er plads til at improvisere undervejs. Der gives en karakter for hver øvelse og en karakter for "Udførsel og sværhedsgrad", for "Gangarter" og for "Sæde og indvirkning". Slut resultatet bliver et gennemsnit af alle karakterer.


Jeg havde en fantastisk dejlig ridetur. Vincent var en stjerne og en guttermand at have med, og jeg nød virkelig at være afsted til stævne med ham. Mit mål var at kunne ride ham, som jeg gør herhjemme i det daglige, og trods en hel flok af meget rustne sommerfugle i hele min krop, var jeg mest bare fuld af glæde og taknemmelighed for min dejlige hest, vores samarbejde og vores samhørighed. Vi opnåede 6,7 og vandt klassen.

Se video