Kan du læsse din hest i trailer
I mange år har jeg kørt med mine heste i trailer, når vi skulle ”i byen”. Til undervisning, på kursus, på ture, til stævner og når jeg selv har undervist og haft mine egne heste med ved mine egne clinics. Jeg har stor respekt for at køre med mine heste, og jeg er til stadighed imponeret over, at vi kan få vores heste til at gå ind i en kasse med hjul. Når jeg kørte med min varmblodshest Wincent foregik det altid stille og roligt. Jeg kunne have lidt udfordringer indimellem med at læsse ham, men det løste jeg dengang ved, at jeg lagde en longeline bagom ham, og ”skubbede ham” ind. Jeg satte longelinen fast i traileren, og lagde longelinen på jorden i en blød bue udenfor traileren. Så parkerede jeg ham inde i buen og løftede longelinen op. Ofte gik han op i traileren, inden jeg nåede at bruge linen til at ”skubbe ham op med”. Han blev stående i traileren og forsøgte ikke at gå ud, før jeg havde taget bagbommen af. Jeg forstår nu, at det var mere held end forstand.
Da Wincent blev pensioneret som 19-årig, købte jeg en dejlig varmblodshoppe ved navn Hjælmbjergs Like a Lady. Lady gik gerne med mig op i traileren, men jeg kunne ikke gå ud igen for at lukke bagbommen, uden at hun bakkede med ud. Og hun var meget urolig og stresset, når jeg kørte med hende. Når jeg prøvede at sende hende frem og ind i traileren, mens jeg stod ved rampen, gik hun helt i baglås. Hun var meget stærk og trak mig efter hende væk fra traileren. Jeg var bange for at komme til skade, og jeg var bange for, at hun kom til skade, når hun sprang rundt ude på rampen. Jeg havde brug for hjælp fra en af ”drengene i de større klasser”, og jeg kontaktede Torben Andersen, der er specialist på området. Han kunne godt forstå, at jeg havde udfordringer, for det lykkedes hende faktisk også at trække ham ned af rampen et par gange. I min bog ”Træn din hest fra jorden” fortæller jeg:
”Det startede med megen modstand fra Lady, men Torben, med sit rolige gemyt og sin raske og stærke fysik, tog bare tiden og trænede de små detaljer. Efter en lille time kunne Torben læsse hende, og hun kunne stå roligt i traileren. Fantastisk følelse at se, at det kunne lade sig gøre. Og jeg blev helt rørt over at se den ro, der faldt på hende. Vi stoppede, mens legen var god, og en uge efter kom Torben så igen. Denne gang gik hun lige ind med det samme”.
Torben syntes at have et meget simpelt princip: Hun skulle kun gøre noget, hvis han bad hende om det. Hvis han tog frem i træktovet, skulle hun gå fremad, og tog han bagud i tovet, skulle hun træde tilbage. Da hun var blevet helt tryg ved traileren og forstod - og ikke mindst accepterede - træktovets betydning, brugte Torben også et fremaddrivende signal med træktovets ende, der roligt men dog insisterende, daskede hende på siden. Til sidst i træningen kunne han daske hende på bagparten og dermed få hende til roligt og velovervejet at træde et skridt mere frem med et eller begge bagben, så han kunne sætte bagbommen på og tage den af igen, uden at hun flyttede sig. Og under hele træningen gjaldt det, at når hun gjorde, hvad han bad hende om, fik hun pause.
”Heste elsker pauser, sagde han. Den anden session sluttede med, at jeg selv læssede hende. Torben viste mig præcis, hvad jeg skulle gøre med mig selv, med mine tanker og følelser og med mine arme og ben, og efter nogle korrektioner blev det en ren fornøjelse. Jeg kunne læsse Lady i begge sider af traileren. Jeg kunne lukke bommen uden modstand og tage bommen af, uden at hun gik tilbage, før jeg bad hende om det.
Jeg fortsatte med at træne hende jævnligt, jeg kørte med hende, og jeg havde aldrig udfordringer med hende igen. Desværre viste det sig, at Lady havde en knæskade som gjorde, at hun ikke kunne honorere mine krav om at være min dressurhest. Derfor valgte jeg at låne hende ud som avlshoppe. Det første sted kun kom til, var dog bestemt ikke det rigtige match, og efter mit første besøg på stedet aftalte vi, at jeg skulle køre hjem og hente min trailer og komme og hente hende hjem igen samme aften. Jeg var virkelig ked af at se hende sådan. Hun havde helt ændret adfærd. Fra at være en yderst selvsikker og tillidsfuld hest virkede hun nu meget nervøs og usikker. Jeg kunne slet ikke kende hende. Det var en lang køretur hjem og hente traileren, og jeg tudede hele vejen. På turen ned til Lady igen meldte min usikkerhed sig. På stedet havde de haft problemer bare med at håndtere hende, og nu skulle jeg for alt i verden bare have min Lady ind i traileren, så jeg kunne få hende hjem igen. Det var meget lang tid siden, at Lady og jeg havde trænet trailer, og frygten for hendes fysiske overlegenhed, som jeg kendte så godt, sammenholdt med min frygt for at hende eller jeg kom til skade, skræmte mig.
Da jeg endelig kom ned til Lady igen, måtte jeg lige trække vejret dybt et par gange ude ved bilen og minde mig selv om den samhørighed Lady og jeg tidligere havde haft. Det var den følelse, jeg skulle gå ind til hende med. Jeg havde min rebgrime og det lange træktov med. Jeg gik ind i stalden til hende, lagde grimen på hende, og trak hende ud til traileren, som jeg havde gjort klar. Jeg gik op på rampen, pegede min højre hånd frem i venstre side af traileren, tog ganske let frem i træktovet, daskede hende let på skulderen/siden med enden af træktovet og gæt engang … Lady spadserede lige op i traileren. Jeg lukkede bagbommen, gik op og bandt hende, lukkede rampen og sagde pænt farvel til hende, der havde haft lånt hende. Jeg tudede igen, da jeg kørte hjem, men denne gang var det fordi, at jeg var så fuld af taknemmelighed og ydmyghed over det bånd, man kan have med heste.
Jeg er bestemt ikke ekspert på trailer træningsområdet, og jeg bliver det heller aldrig. Jeg er så glad for, at jeg fik den professionelle hjælp af Torben, og jeg bruger alt det, jeg lærte dengang, når jeg læsser mine heste i trailer i dag. Jeg har lavet en video, hvor jeg viser, hvordan jeg trailer træner min hest Vincent fra Stettekær. Måske kan videoen også inspirere dig til at træne trailer med din hest. God fornøjelse.
