Den halve parade er grundpillen i dressur. En rytterteknik hvormed hestens energi opsamles, reguleres og omdannes fra tempo til øget spændstighed og aktivitet bagfra.
På Rid din Hest med Halve Parader lærer du blandt andet:
- Hvorledes du bruger den halve parade til at gøre hesten opmærksom.
- Hvordan du ved hjælp af den halve parade genvinder tabt balance.
- Hvordan du med halve parader kan afkorte en gangart eller et tempo.
- Hvordan du ved hjælp af den halve parade forbedrer hestens samlingsgrad og holdning.
- Hvordan du i god balance og på letteste vis udfører dine halve parader.
- At sætte de halve parader i system, skærpe din opmærksomhed og dit nærvær med hesten og forfine dine færdigheder som rytter.
- At skille dine hjælpere ad og med den rette timing udfører dine halve parader med lette og fine signaler.
- Hvor stor indflydelse din egen bevægelighed og placering har, når du rider din hest med halve parader.
- At kombinere forskellige opgaver og øvelser og derved bliver endnu bedre til at ride din hest med halve parader.
- Hvilken fornemmelse du skal have, når din hest, når den bliver redet med halve parader, søger korrekt frem til biddet.
- Hvad du kan gøre for at løse typiske udfordringer.
- Hvorledes du kan drage uvurderlig nytte af denne forståelse i din og din hests videre uddannelse og udvikling.
Dette online kursus giver dig intensiv undervisning, inspiration og motivation. Du kan følge undervisningen, når det passer dig, og så ofte og så længe som du har lyst, og træne med din hest direkte efter instruktionerne. Du har fortsat adgang til undervisningen også efter, at du har gennemført kurset.
Kurset består af undervisningsvideoer med indhold, som du vil kunne relatere til og reflektere over, og som vil give dig en større forståelse og bevidsthed. Heriblandt korte foredrag som teoriundervisning og masser af videoer optaget af rytter og hest på ridebanen og i ridehuset. Du får masser af opgaver og øvelser, som du skal ride på din hest, og du kan stille spørgsmål og modtage direkte hjælp af Karina undervejs.