En bagpartsvending er en vending næsten på stedet, hvor hestens bagpart danner centrum, og forparten bevæger sig rundt om bagparten.
For at hesten kan vende forparten om bagparten, kræves det, at hesten er i optimal balance, hvor hestens bagpart tydeligt bærer mere vægt, for kun derved opnås tilstrækkelig lethed af forparten, så den kan vendes.
Hesten skal i bagpartsvending være stillet og bøjet til samme side, som den bevæger sig til. Derfor forbedrer denne øvelse både hestens evne til at bære på bagparten, skulderfriheden, smidigheden og letheden af forparten.
På Rid Gode Bagpartsvendinger lærer du blandt andet:
- At skille dine hjælpere ad og med rette timing rider dine bagpartsvendinger med lette og fine signaler.
- Hvordan du stiller og bøjer din hest.
- Hvordan du leder hesten i retning.
- Hvordan du vender hestens forpart om bagparten.
- At bruge bagpartsvendinger til at forbedre hestens smidighed, skulderfrihed og styrke.
- Hvordan du med den rette timing af dine hjælpere kan ride kvarte og halve vendinger samt piruetter.
- Hvordan du gør bagpartsvendingerne mere udtryksfulde.
- Hvorfor du med fordel skal træne bagpartsvendingerne i forskellige tempi og forskellige centreringer i det daglige.
- At kombinere forskellige opgaver og øvelser og derved bliver endnu bedre til at ride gode bagpartsvendinger.
- Hvor stor indflydelse din egen bevægelighed og placering har for kvaliteten af bagpartsvendingerne.
- Hvad du kan gøre for at løse typiske udfordringer.
- Hvorledes du kan drage uvurderlig nytte af denne forståelse i din og din hests videre uddannelse og udvikling.
Kurset består af undervisningsvideoer med indhold, som du vil kunne relatere til og reflektere over, og som vil give dig en større forståelse og bevidsthed. Heriblandt korte foredrag som teoriundervisning og masser af videoer optaget af rytter og hest på ridebanen og i ridehuset. Du får masser af opgaver og øvelser, som du skal ride på din hest, og du kan stille spørgsmål og modtage direkte hjælp af Karina undervejs.
Dette online kursus giver dig intensiv undervisning, inspiration og motivation. Du kan følge undervisningen, når det passer dig, og så ofte og så længe som du har lyst, og træne med din hest direkte efter instruktionerne. Du har fortsat adgang til undervisningen også efter, at du har gennemført kurset.